Et midlertidigt kontor for helt almindeligt nysgerrige og bekymrede borgere. -Kom ind og få en snak om verdens tilstand; del din viden, få nye indsigter, lad os tale om sandsynligheder og muligheder.

Office of Emergency
Vesterbrogade 101
København V

Lørdag d. 29.2 2020 åbnede kunstneren Signe Vad et klima-kunst-projekt for almene borgere i form af en lille kontorbutik på Vesterbrogade 101.
Kontoret har været lukket pga corona indtil i starten af april 2021, hvor vi er genåbnede med ny viden og nye vilde projekter.
På vores Facebook side kan man følge med i aktiviteter som online udstilling, tekster mv.
https://www.facebook.com/Office-of-Emergency-100957448215070/

Kontoret er et sted hvor borgere kan gå ind fra gaden for at samtale om, hvordan vi forholder os og tænker om at leve med de konstante katastrofe udmeldinger og fremtiden dystre udsigter.

Vi skal have gang i en rolig samtale om det umulige. Office of Emergency er midlertidigt kontor for helt almindeligt nysgerrige og bekymrede borgere; for dem, der ligesom os, reagerer på den undtagelsestilstand vi står overfor, ifølge FN’s seneste IPCC rapport.

Vi står foran en mulig klimakatastrofe og den sjette masseudryddelse. Vi er i en tid hvor videnskaben præsenterer dystre prognoser, samtidig med at nye tiltag pibler frem i sprækkerne. Fremtiden byder sandsynligvis på gennemgribende ændringer i vores levevis og bevidsthed, hvis vi skal nå at rette op på dette.

Hvad kan vi gøre for ikke at blive apatiske i denne foruroligende situation, hvordan motiverer vi handlekraft i dette mulige dystopiske scenarie?

Jeg oplever at møde, samtale og erkendelse er pt. et af de vigtigste redskaber mod frustration og apati, derfor har jeg udformet et dialog- og samtænknings-kunstprojekt, som bidrag til den vigtige bølge af bevidstheds-ændring, der er begyndte at rulle.

OoE opstod som kunstnerisk modgift til en apatisk tendens i samtiden, hvor erkendelse af omstændighederne og derefter konsekvenserne af at stå op for sin overbevisning, virker uoverskuelige. OoE er et aktivistisk kunstprojekt, som handler om at åbne samtalen om tingenes faktiske tilstand, ikke som en dramatik, men som den daglige omstændighed vi lever under i 2020.

Projektet er udviklet som en ny form for platform, der henvender sig til almene borgere på den ene side og kunstsektoren på den anden side.

Der lægges vægt på tre ting: at opbygge mellemmenneskelige møder; at skabe rum for samtale om realiteter og videnskab; samt lokalt og internationalt opstarte en platform for research, dialog og udvikling af sanselige, bio-holdbare omtænknings-modeller for kunstsektoren.

OoE er initieret af billedkunstner Signe Vad og the Syndicate of Creatures
www.tsoc.zone
www.signevad.dk
OoE er støttet af:
To the English version
Office of Emergency er et langsigtet projekt, vi samarbejder med Rehab-Shop i Göteborg, og involverer adskillige andre samarbejdspartnere i fremtiden.

Hovedkontoret er rummet på Vesterbrogade 101 i København, men en del af aktiviteterne kommer til at foregå parallelt online og andre steder.

Følg med i nyheder og arrangementer på vores Facebook side:

https://www.facebook.com/Office-of-Emergency-100957448215070/

Meld dig til nyhedsbrev på:
kraesyndicate@gmail.com
– Rum for samtale om det umulige
– Fantasier for fremtidens liv
– Kamp for nye strukturer
Office of Emergency
Planer for foråret 2022 i OoE:

Vi åbner i slutningen af februar med udstillingsprojektet Institut for organisk kunst i et montre i OoE lokalet.
Den første udstilling åbner d. 4 marts 2022
Udstilleren Anna Ganslandt (SE) har udvikleter projekt til vores monter: Institut for organisk kunst
Vi er igang med nye aktivistiske projekt ideer, så hold øje!

Vi har det seneste år lavet performance projektet Pythias Stemmer og arbejder på at lancere en online platform hvor alt materialet er tilgængeligt son videodokumantation
www.voicesofpythia.zone). Pythias Stemmer er kurateret af Nanna Gro Henningsen og Signe Vad /tSoC.

Når der er åbent eller efter aftale kan man dumpe ind og snakke om håb og bekymring for biosfærens og vores fælles fremtid.
DENNE SAMTALE ER VIGTIG fordi vi tror på, at jo tydeligere vi italesætter de problemer vi står overfor, jo sværere bliver det at fortsætte med business as usual.

Vi anser det for ALAMERENDE nødvendigt at indse at vores livsform i vestverden, ødelægger lige nu andres livsbetingelser, både planter, dyr og mennesker.... kan vi virkelig leve med det?

Vi tror på at vi kan snakke os sammen, at vi via samtale, kan genfinde opbyggelig fællesskabstænkning og rense ud i kapitalismens mistænkeliggørende, konkurrencementalitet: at vi sammen kan udvikle nye måder at tænke samfund, samliv(også med al andet liv) og bæredygtigt livs produktion.
Menneskenes nuværende globale system fortærer den blå/grønne planet og den unikke livsformer. Derfor skal vi til at stå sammen og arbejde sammen om at finde nye fællesskabsformer. Jo stærkere vi står sammen, jo bedre rustede vil vi være til at ændre vores livsstil og jo bedre rustede vil vi også være til at håndtere de udfordringer som vil komme… uden at begynde at bekrige hinanden og fortære hvad fortæres kan.

I løbet af det næste halve år vil OoE, Kbh og OoE/Skup Palet i Göteborg m.fl. udvikle denne samtale og arbejde på forskellige projekter for, sammen med alle de andre gode tiltag derude, være medskabere af forandring.
Office of Emergency – We're back∞
Kontoret åbner i slutningen af februar, med nye åbningstider
Så skriv hvis I vil besøge kontoret: kraesyndicate@gmail.com